"Nessie" er strikket i Brugsens "Chesham" - 100% akryl på pind nr. 4½; der er brugt 1½ bundt og den vejer 75 gram. Opskriften er som sædvanlig hentet her hos Julia, som er så flink at dele sine skønne opskrifter i Blogland...
Det er det blødeste akryl jeg nogensinde har haft i hænderne, og det er fantastisk nemt at strikke af. Jeg gav kun 5,- kr. pr. bundt, så denne "Nessie" står mig i hele 7,50 kr. i garn...!!! Det er lidt komisk...Mads' vest er også endelig blevet færdig; den har været længe undervejs, da jeg har haft min mor til at strikke ribben i udskæringen. Jeg er ikke så gode venner med V-udskæringer, jeg synes det er noget værre bøvl.
Vesten er strikket i 100% bomuld fra Netto på pinde nr. 3; der er brugt ca. 3½ bundt og den vejer 172 gram.
Jeg var meget spændt på hvordan garnet var at strikke af, men det er helt ok. Nu vil det så vise sig hvordan det opfører sig i og efter vask; vesten er ikke vasket endnu.Til aften fik vi fint besøg i haven... Ham her...
... kom spankulerende forbi køkkenvinduerne og videre forbi soveværelsesvinduet, hvor jeg lige ku' nå at "fange" ham... Hvor er det dejligt at bo på landet... ;o)

