Jeg har i dag hentet ældstesønnen i Aalborg, hvor jeg også fik købt de to sidste julegaver...
Vi har været på kirkegården med dekorationer på min fars grav; det nåede vi ikke i går, da tiden pludselig løb fra mig...
Nu mangler jeg kun de sidste småting, der skal ordnes i morgen.
Anne og Thomas kommer i morgen kl. 9; der skal spises rundstykker og frokost, og vi skal bytte julegaver inden de ta'r til Sæby for at holde jul hos Thomas mor. Mange har spurgt mig om ikke det er træls at Anne ikke kommer hjem til jul; det er det ikke - snarere tværtimod. Altså ikke at forstå sådan at jeg ikke vil holde jul sammen med min datter og svigersøn, men jeg er SÅ glad for at de er fornuftige og forstår at dele sol og vind lige, og det er rigtig dejligt at Anne er glad for Thomas' familie og vil fejre jul med dem. Alt for ofte hører man om familiestrid her og der fordi det er SÅ synd for den ene og den anden, hvis ikke familien er samlet til jul. Som forældre må vi jo erkende og forlige os med at vi kun har vore børn til låns, og at de ikke kan være flere steder på én gang eller gøre alle tilfreds... Vigtigst er det jo at de selv er tilfreds... ;o) Når mine børn er glade er jeg også glad... ;)
Nu vil jeg rejse mig og pynte træet helt færdig; det er nemlig min opgave... Der er noget som ingen andre har fingre til at sætte på... ;)
Rigtig glædelig jul til jer alle der læser med her...
4 kommentarer:
Glædelig jul til jer
Det lyder som det helt rigtige indhold til en skøn tid med familien. Glædelig jul til dig og dine:-)
Ønsker dig en rigtig dejlig jul !
Hyggehygge
Marianne
Af hele mit hjerte ønsker jeg, dig og dine en rigtig glædelig jul Britta.
Jule knus og kram herfra
Send en kommentar