søndag den 25. december 2011

Glædelig Jul...

... til alle mine læsere...

Vi havde en stille og rolig juleaften herhjemme sammen med de tre af bønene og mormor...

Som altid stod der både flæskesteg og and på menuen, og selvfølgelig ris a la mande, som her serveres med både brombær- og jordbærsovs. Ingen af os er særligt begejstret for kirsebærsovs, så det blev for nogle år siden skiftet ud med brombær.
Jeg fik nogle dejlige gaver, men skal ud at bytte, da jeg fik hele tre ens bøger... Godt nok er jeg vild med garn, men jeg kan vist godt nøjes med én af slagsen...
I dag flyder vi på sofaen, spiser rester af både det ene og det andet fra i går. Jeg strikker lidt ind imellem; det er tiltrængt for jeg har de værste abstinenser - jeg har nemlig ikke strikket i flere dage... I morgen står dagen også i afslapningens tegn; sidst på dagen skal Kent på arbejde, og så er det hverdag igen, bortset fra at børnene har ferie...

2 kommentarer:

Irene sagde ...

Glædelig Jul til dig og din familie!

Tanker skal der til sagde ...

Glædelig Jul, ser ud til I har hygget Jer.

Her sier vi kirsebærene af.. Vi kan kun lide "saften"

Hyggehygge
Marianne

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails