onsdag den 14. december 2011

Jeg har kun to hænder...

... men ikke desto mindre har jeg i dag fået udrettet en hel del... Der har været gang i Blæksprutten... ;o) Straffen må jeg ta' i morgen...

I formiddags kørte jeg til Sæby for at være med til at fejre min dejlige svigersøns søde mor; hun vidste ikke at der var arrangeret surprice for hende, så hun var vældig overrasket over og glad for at se en masse gæster, som hun ikke havde forventet ville komme.
Hjemme igen i eftermiddag sku' Amalie køres til toget; hun sku' med ungdomsklubben på skøjtetur i Hjørring.
Jeg MÅTTE se håndboldkampen mellem Danmark og Angola, men havde også et par dynger småkagedej liggende; de ku' ikke blive ved med at ligge og grine til mig hver gang jeg åbnede køleskabet. Så jeg gik i krig med at fabrikere vanillekranse, mens jeg skævede til fjernsynet - og mens kagerne var i ovnen ku' jeg da lige strikke lidt på mit sjal...

Midt i det hele sku' Amalie så hentes igen på stationen, og så ku' jeg da osse lige smutte i KIWI efter nogle mandler, som jeg sku' bruge til kakaosnitterne. En rest hjemmelavet pizza fra i går blev hastigt varmet og fortæret, hvorefter der blev lavet kakaosnitter.
Ups, katten skal ha' antibiotika på bestemte tidspunkter; det måtte jeg også lige klare - og bare rolig, jeg huskede at vaske fingre inden jeg fortsatte igen med kagebagningen...

Nu flyder jeg på sofaen - med strikketøjet indenfor rækkevidde...

To slags småkager er bagt og prøvesmagt, og ungerne er daffet til køjs... Sikken ro - og hvor er det rart at der nu er to ting mindre på jule-to-do-listen...

Findus er hjemme igen efter indlæggelsen hos dyrlægen. Staklen havde blærebetændelse og blæresten, så udover antibiotika og smertestillende medicin, er der ordineret diæt i foreløbig tre uger; så skal kræet tjekkes igen... Heldigvis har medicinen haft god virkning på kort tid, så der er igen glæde og sjov i huset, når Findus laver narrestreger.
Mads er også på højkant igen; han har været syg i en uge, men i morgen kalder skolen igen. Hosten driller stadig men feberen og hovedpinen er forduftet, så vi satser på at knægten er frisk.

I morgen skal jeg til møde med sagsbehandleren; jeg er bare SÅ klar - når altså jeg har fået sovet lidt. Det trænger jeg i aller højeste grad til efter det jeg har fået fra hånden i dag. Lige nu er jeg helt smadret, og jeg får nok for alvor at føle i morgen at jeg har været for aktiv i dag, men den tid - den sorg...

4 kommentarer:

Louise sagde ...

Hold da op - du har da også kørt en optimistiske stil i dag. Men jeg skal ikke være klog, for det kunne jeg jo selv have fundet på...
Dejligt drengene er ved at være på højkant igen - fortsat god bedring med Kræet :)
Andrea og jeg måtte også se første halvleg, inden der blev lavet aftensmad. Vi førte så meget, vi godt kunne liste i køkkenet.
Lækker strik!
Jeg ønsker dig et godt møde i morgen.

Elfepigen sagde ...

Uha du har godt nok været dygtig,selv om du VED at det koster,men sådan er det...det SKAL man da også have lov til....det går hårdest ud over en selv:)lækre småkager og dit sjal ikke mindre:)Dejligt at høre at drengene er ved at være på højkant igen. Jeg læste også lidt længere ned og hvor er det skønt at de endelig har taget beslutning på kommunen...det letter bare en sten fra ens hjerte...så du kommer nok til at få et godt møde på kommunen i dag:) Men pøj pøj alligevel.Glæder mig til at høre mere:)

Knus og kram herfra

Trillemor sagde ...

Du har da godt nok haft noget at se til, håber ikke det er alt for slemt i dag.

Blæksprutten sagde ...

Louise; tak skal du ha'. som du kan se i det nyeste indlæg, var det bare sådan et proforma-møde - et af den slags der SKAL afholdes... men det var helt ok... ;o)

Silla; tak skal du ha'. Ja, jeg ved jeg betaler dyrt, når jeg har knoklet for hårdt på. men det er svært når der er ting man vil, og man har en god dag ind imellem. Så overskrider jeg nemt mine grænser...
Der er taget en meget stor byrde fra mine skuldre; nu er økonomien sikret og jeg kan nyde julen i ro og mag. Dejligt...

Charlotte; ja, jeg var vist ramt af et middelsvært tilfælde af DAMP i går. I dag har været nogenlunde, men jeg har ikke haft meget energi, så jeg har ikke lavet en sk.. Men sofaen har været meget glad for mig... ;o)

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails