... i mit liv, er begyndt...
Jeg blev i går ringet op af min meget søde sagsbehandler, som ku' fortælle mig, at min sygedagpengesag er afsluttet, og at jeg er tilkendt fleksjob fra i går. Jeg er så ubeskriveligt glad, men det føles meget uvirkeligt at kampen nu er slut, og med et så positivt resultat. Nu starter så en ny kamp, nemlig kampen for at finde et job, hvor mine skånehensyn kan tilgodeses. Jeg er allerede blevet mødt med flere negative bemærkninger om at det er umuligt at finde et fleksjob, men jeg tor på, at hvis man virkelig vil, er positivt indstillet og gør en indsats - ja, så er det ikke umuligt... Det vigtigste i øjeblikket er at mine helbredsproblemer er blevet anerkendt af "systemet", at jeg har fået en endelig diagnose og at jeg fremover ved hvad jeg skal arbejde frem imod. Og, tænk, jeg må ta' på ferie med min familie, uden at kommunen skal spænde ben for det...! Så, snart skal der bestilles ferie i det skønne træhus i Sverige; desværre kan det bare ikke blive i sommerferien... :(
Jeg tror ikke, at der er ret mange raske mennesker, der forestiller sig hvor hårdt og belastende det er, at være låst fast i sygedagpengesystemet samtidig med at man kæmper med sine kroniske smerter, og til tider også med bevægelsesproblemer. Jeg har mødt så utroligt mange fordomme og uvidenhed hos mennesker, som mener at man da bare kan gøre sådan eller anderledes. Ja, tænk hvis man kunne; så ville mange ting se anderledes ud... ;o)
Nu er der kun én vej - det er fremad... Jeg skal stadig lære at passe på mig selv; den udfordring vil nok altid følge mig... ;o)
Der er nu meget større glæde ved at planlægge Amalie's konfirmation, og jeg skal ikke hele tiden tænke hvis, hvis, hvis... Så nu går forberedelserne for alvor i gang... ;o)
En tur i genbrug gav lige 38 ens isasietter til den nette sum af 76 kr., så nu er der mere service på lager til den store dag og fremtidige fester.
De er ikke så store, men jeg synes faktisk de er rigtig pæne - og så fylder en stabel ikke ret meget.
Det er altså SÅ skønt, når man ikke skal ud at låne eller leje - og vi holder jo ofte fest her på matriklen, så de skal nok blive anvendt. Med hjem fik jeg også et par andre gode ting; mere om det senere... ;o)
9 kommentarer:
Der bare så dejligt for dig... Det er også lige lykkes for min bedste ven, og det har godt nok også været en kamp.........
Og ja.. folk der ikke har prøvet at have rigtig ondt.. På den måde som bare bliver ved og ikke forsvinder.. De ved det ikke, de forstår ikke...
Men smerter er bare så -- grrrrr.. og man bliver trist, og tvær...
Synes da godt nok det er et super køb du har gjort dig... Vil også have en genbrugs... i nærheden igen...
Hyggehygge
Marianne
Hvor er det dejligt for dig - ja, jer alle at i nu kan se fremad og virkelig nyde foråret, konfirmationen, sommeren og ferien.
Tillykke ! Så kan 2012 kun blive et godt år for dig :-)
Hej Britta
Stort tillykke med at du vandt kampen mod sygedagpengesystemet. det beviser bare at der trods alt stadig er retfærdighed til!
Held og lykke med jobsøgningen...jeg er ikke et sekund i tvivl om at med din stædighed så skal det sq nok lykkes ;-))
Uha tillykke med det !!! Jeg ved hvordan det er, har jo kæmpet to gang - en gang for fleksjob og sidst for pension. Den sidste var den letteste, for det var sygehuset som sagde at det var slut med at arbejde.
Du skal nok finde dig et fleksjob, lad dig ikke gå på af hvad folk siger. Bare gå ud og søg, så skal du se det går strygende !!!!
Tillykke med sejren ;)
Kender kampen og føgelsen.
Der er job derude, de hænger ikke på træerne, med giv dig tid og tænk utraditionelt. HUSK at hold på dine skånehensyn.
Pøj,pøj Yt
Tillykke med afgørelsen. Jeg kan godt forstå, at du er glad, for uvisheden er jo rædselfuld.
Held og lykke med jobsøgningen:-)
Stort til lykke med flexjobbet, det må da være en lettelse endelig at få etpositivt resultat efter så lang tids kamp med systemet.
Amalies kjole i dit forrige indlæg, den er vel nok yndig, hun skal helt sikkert blive en meget smuk konfirmand. Der er ikke så meget dikkedar med drengenes tøj og tilbehør.
Rigtig god weekend til dig og dine :))
Tusind tak for de søde kommentarer og alle lykønskningerne. Jeg er en meget glad quinde, og glæder mig så meget til at ta' den næste udfordring op...
Marianne K; ja, det er så godt med genbrug. Jeg har snart så meget service at jeg kan leje ud... ;o)
Marianne Sa; du kan også tro at hele familien glæder sig...
Birthe; Absolut, jeg kan allerede mærke det. Det gi'r fornyet energi at være på den side af det hele...
Jane; ja, du kender mig jo ganske godt. Hvis jeg sætter mig noget i hovedet, skal det forsøges...
Helle; det er rigtigt, det betyder meget når fagpersoner sætter sin mening igennem - altså dem der tør. Der er desværre alt for mange der ikke modsiger kommunerne.
Jeg er sikker på at jeg nok skal finde noget at rive i.
Yt; lige præcis; jeg tænker i de underligste baner og ser en masse muligheder som jeg aldrig har tænkt over før. Og jeg skal nok passe på mig selv... ;o)
Fru Kahr; ja, jeg kan allerede mærke hvordan jeg er ved at finde mit gamle jeg frem efter al den tid i uvished. Det er simpelthen befriende... ;o)
Fru Larsen; ja, det er fantastisk at være på den anden side af alt bøvlet.
Ja, Amalie bli'r rigtig flot; hun har virkelig valgt efter sit eget hoved og hjerte - og ikke efter venindernes. Dejligt med en fornuftig pige ;o) Men det er bestemt nemmere med drengen; dt husker jeg fra ældstesønnens konfirmation.
Send en kommentar