Muldvarpen blev luftet...

... og den kommende konfirmand er glad, spændt og forventningsfuld... Der er længe til St. Bededag, men det er jo dejligt at ha' noget skønt at se frem til.
Amalie har nu fået præcis den kjole, som hun har ønsket sig; hun har kigget på den flere gange på nettet, så det var spændende om det nu alligevel ville blive netop den. Hun prøvede et par stykker mere, men det var "KJOLEN" hun vendte tilbage til igen. Hos "Lilly" havde de nogle rigtig flotte smykker, så hun blev også udstyret med både halskæde og ørestikker; jeg er slet ikke i tvivl om at hun bli'r rigtig flot. Ja, jeg må indrømme, at jeg faktisk fik en klump i halsen, da jeg så hende i kjolen.

Da vi var færdige hos "Lilly", var vi i Stof & Stil efter stof til et sjal og kjole nr. 2, og så røg der også lidt flere småting i vognen. Jeg fik to snitmønstre til en 10'er pr. stk,, lidt knapper til babystrik, satinbånd, mouselinebånd og en omgangstæller.

Amalie skal ha' to kjoler, da vi skal til en anden konfirmation hos noget familie samme dag som Amalie skal konfirmeres; så skal hun ikke ha' sin rigtige konfirmationskjole på, da hun jo skal bære den på selve festdagen... Ja, det lyder nok lidt bøvlet og indviklet, men vi ta'r det som en oplevelse - og vi glæder os faktisk til på den måde at få mere tid til at nyde dagen...
De to "tøser" er lige gamle, og vores familier står hinanden meget nær, så vi kan jo ikke holde fest uden hinanden; derfor har vi valgt at flytte Amalie's fest, som skal holdes hjemme i et telt i haven om søndagen... Det bli'r også lidt specielt at pigerne har fælles konfirmationsdag, og jeg vil rigtig gerne ha' taget nogle billeder af dem sammen. Så er det jo også ganske praktisk at vores svigersøn, er blæksprutten med kameraet; så kan vi få det næsten som vi vil ha' det... (Læs: Thomas kan få det som svigermor vil ha' det... He he...) Spøg til side; vi har en dejlig svigersøn, som altid står klar til fotoudfordringer; det er guld værd...
Nu begynder forberedelserne til den store dag for alvor at gribe om sig, men da Amalie ikke er specielt begejstret for at være midtpunkt, vil hun gerne ha' det så afslappet som muligt. Det gør absolut ikke noget; så skal det ikke være så firkantet og fint, så det ikke er til at håndtere. Vi er ved at ha' styr på det meste, men der er jo mange bitte små ting, der skal tjekkes en million gange, så det er godt der er næsten 4 måneder endnu til at rode med forberedelserne.
I dag har jeg også været til møde med sagsbehandleren, så det har været en lang og begivenhedsrig dag. Det er vist tid til at kravle til køjs, så jeg er udhvilet i morgen... ;o)