Godt plantet i sofaen, med kakao og frugt samt strikketøj indenfor rækkevidde, nød jeg en stille eftermiddag sammen med Amalie foran fjernsynet.
Jeg er stor royalist, så selvfølgelig sku' det kongelige bryllup i England følges det meste af dagen. Desværre ku' jeg ikke være med fra starten, da den daglige formiddagstræning måtte passes, så jeg fik ikke set gæsternes ankomst til kirken og dermed heller ikke de fine kjoler.
Aftensmaden havde Amalie og jeg planlagt ned til mindste detalje: Hot dogs...!!! Nemt og hurtigt både at tilberede og indtage... ;o)
Senere på dagen sku' vi nemlig til "Open by night" i Hjørring, hvor vi sku' mødes med Anne og høre lidt go' countrymusik, som blev leveret af "Jambalaya Band". En af musikerne kender vi rigtig godt; det var ham der leverede musikken, da vi sidste år holdt kobberbryllups- og sommerfest.

I løbet af dagen - imellem bryllup, aftensmad osv. lykkedes det at få klippet Amalie. Hun har ikke været meget for at blive klippet, da hun gerne vil ha' meget langt hår, men nu var det altså meget tiltrængt. Hun har et meget fint hår som slides meget af glattejern og diverse stylingprodukter, så nu måtte hun bide i det sure æble. Så frem med saksen - og vupti - fik vi en helt ny pige... ;o)
Mads var også en tur under saksen; han var tilnærmelsesvis ved at ligne en pige med sit ret lange hår. Nu er han også sommerklippet og klar til fest i morgen. Hans hår er dog ikke så nemt at se under hjelmen...


Da vi sidste år holdt fest købte jeg glas til 60 personer, og jeg er i gang med at samle mere service. Vi har jo stadig et par konfirmationer og nogle runde dage, der skal fejres; og da vi har god opbevaringsplads er det ikke noget problem at samle sit eget grej sammen. Og det er noget billigere end at leje hver gang der sker noget i familien... ;o)
Jeg synes altså det er noget spøjst noget med en NONFIRMATION. Jeg kan slet ikke forestille mig at mine børn ikke sku' konfirmeres, og det kan de heller ikke selv. Amalie er allerede begyndt at planlægge og glæde sig, selvom der er et helt år til.
Det undrer mig, at man ikke kan købe telegrammer til nonfirmation, da det efterhånden er blevet ret populært; jeg har i hvert fald ikke fundet nogen, så jeg måtte købe et andet tillykke-kort eller selv fabrikere et. Den næste udfordring, der trænger sig på er, hvad man skriver i sådan et kort... Man kan jo ikke ønske tillykke med noget der ikke er foregået... Nå, men jeg har lagt hjernen i blød, og har fundet ud af hvad der skal stå i kortet... ;o)
Nu er vi dumpet om i hver sin sofa; vi er godt forspiste efter at ha' indtaget lidt lækkert fra Weberen, og meget trætte efter dagens gøremål. Min skulder er ikke særlig glad for at jeg har været så flittig i haven, så den knurrer noget af mig; det får jeg desværre at føle for alvor i morgen, men det må jeg leve med. Jeg kan jo nu en gang ikke bare sidde stille på min knap så flade mens den stakkels mand knokler rundt i haven; det forbyder min samvittighed mig - smerter eller ej...
God weekend...