Sider

tirsdag den 19. april 2011

Påskeferien er forlængst skudt i gang...

... og ser ud som følger:

Lørdag: Kent skulle hentes i Aalborg... Var lige et smut i Stof & Stil efter stof til en gave; mere om det senere... IKEA fik også vores besøg; de har jo altid noget uundværligt som skal med hjem... ;o)

Søndag: Havevejr; eftermiddagskaffe hos venner; tømning af min min mors fryser, som er stået af; hurtigt besøg af Anne, Thomas og Michael - de sku' lige låne lidt værktøj... Resten af dagen gik med opladning til den lange tur til Midt- og Østjylland mandag...

Mandag: Besøg hos min ret demente svigermor i Midtjylland; dejligt at se hende, men trist at hun er så svær at kommunikere med... Frokost i Bilka og besøg i Stof & Stil i Århus (jeg var nød til at se om den var li' så god som "vores" i Aalborg), eftermiddagskaffe i IKEA (de er ikke så flinke som i Aalborg), EMG-undersøgelse på Privathospitalet "Hamlet" (Viste ikke noget unormalt, men gjorde så ubeskriveligt ondt at vandet sprøjtede ud af hovedet på mig) - mere om det senere... PÅ vejen hjem gjorde vi holdt ved den nyåbnede Graceland Danmark i Randers; den skal vi aflægge et længere besøg en anden gang... ;o)

Tirsdag: Kent skal på fisketur sammen med et par venner, og jeg skal ha' besøg af min dejlige veninde Susanne. Hun er lige blevet opereret i et knæ, så vi kan rigtig sidde og pive lidt sammen... He he; heldigvis har vi begge en god portion humor. Vi har ikke haft kontakt fra 1980 til 2008, men genfandt hinanden via Facebook; nu skal der indhentes noget af det forsømte, og det glæder jeg mig vanvittigt til... ;o)

Onsdag: Ikke booket endnu... ;) ;) ;)

Torsdag: Rengøring og pakning af campingvogn...

Fredag: Vi to gamle ta'r sneglehuset på nakken og kører til "vores" dejlige gamle campingplads, smider hytten der og ta'r til bryllups- og fødselsdagsfest. Michael kommer hjem og passer sine små/mindre søskende og vapsen...

Lørdag: Når vi har udsovet skal børn og hund hentes; så skal der hygges på campingpladsen...

Søndag: Sneglehuset pakkes sammen igen og vi vender snuden hjemad... Der er nok lidt der skal laves inden Kent skal på arbejde...

Mandag... Ferien er ved at være slut og husbonden skal sendes på arbejde...

God påske til jer der læser med... ;o)

4 kommentarer:

Trillemor sagde ...

Også god påske til dig. Din ser ud til at være fyldt godt op. Jeg skal arbejde hele ugen undtaget fredag, hvor min ældste fylder 14.

Fru Larsen sagde ...

Pyha, sikke da et program du har for. Det er altid spændende, at besøge en butik som man ellers ikke kommer i, for så at sammenligne med en af de lokale, som man ofte aflægger besøg. Rigtig god påskecamping til jer :))

Jane sagde ...

Tak i lige måde Britta. Håber I får en dejlig tur på campingpladsen.

Helle : sagde ...

Rigtig god påske til dig og dine kære, din ferie ser også ud til at blive brugt godt. God tur.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails