Sider

mandag den 21. maj 2012

Masser af færdig strik...

Endelig kan jeg vise "Mystic River" frem...


Jeg var skeptisk da jeg startede på den, da mange ikke bryder sig om at strikke med Cotton Light-garnet, men alle mine bekymringer blev gjort til skamme... Det er gået godt derud af, dog har den hvilet en tid mens konfirmationsforberedelser blev vigtigere, men nu er den færdig og vasket - og jeg tror jeg kommer til at bo i den... Den falder meget pænere på mig (Det lyder virkelig blærerøvsagtigt, men den er jo strikket til mig, som er noget større end ginen...) end her på ginen, som ikke fylder den rigtigt ud...


Jeg har ikke strikket den helt efter opskriften, da jeg med mine dumme arme døjer med at sidde med et tungt strikketøj; jeg har strikket ryggen nedefra og op, og strikket det hele sammen på skulderen. Efter sammensyning har jeg strikket retriller i halskanten og lavet et ekstra knaphul. Knapperne er sølvgrå med en lille sten i; jeg synes de passer fint til blusen.


Fakta:
Opskrift: "Mystic River" fra Drops
Garn: Drops "Cotton Light"
Materialeforbrug: Knap 8 bundter lilla
Vægt: 390 gram
Pinde: Rundbind nr. 4

Et par små sokker er også færdige; de passer til den lille trøje, som jeg strikkede til lille Maria. Efter opskriften sku' der være en snoning op over sokken, men jeg kan ganske enkelt ikke enes med snoninger, så jeg har strikket perlestrik i stedet.


Fakta:
Opskrift: Sokker med snoning fra Hendes Verden nr. 8/2009
Garn: "Bumbo Baby"
Materialeforbrug: Ca. ½ bundt lyserød
Vægt: 28 gram
Pinde: Strømpepinde nr. 2½ og 3½


Et billede af den lilla pels, som også forlængst er færdig.


Den er SÅ lækker blød og dejlig varm, og den passer super godt til meget af mit tøj; den vil helt sikkert blive brugt rigtig meget... Herover er den sammen med min skønne lilla kjole... Farvegengivelsen er ikke helt rigtig på billedet, men som her, passer det også perfekt sammen i virkeligheden... ;)

Fakta:
Opskrift: Fra "Hjemmet" nr. 8/2008
Garn: "Bumbo Pels"
Materialeforbrug: Ca. 4½ bundt lilla
Vægt: 230 gram
Pinde: Nr. 8

Tro det eller lad være... Jeg har intet på strikkepindene lige nu - og jeg ved ikke hvad næste projekt skal være... I øjeblikket er Amalie og jeg ved at lave takkekort; de skal være færdig inden jeg skal tage hul på noget nyt... ;) Nøj, hvor lyder jeg struktureret, men det er jeg altså kun sjældent... ;-)

Go' uge til jer alle derude...




3 kommentarer:

Charlotte sagde ...

Alt det dejlige strik, hvor er du heldig. Det er jo lige blevet sommer nok til, at den smukke cardigan kan luftes:-)

Lydert sagde ...

Der er da ikke noget blærerøvsagtigt i at synes, trøjen sidder pænt på dig :) Den er ret smuk og i en rigtig lækker farve

Hyggehygge sagde ...

Den er vildt fin, ville sådan ønske at jeg kunne hitte ud af at strikke sådan......

Hyggehygge
Marianne

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails