Sider

onsdag den 25. april 2012

"Økopelsen" er færdig...

- og det er jo meget godt nu da pelspriserne er for opadgående... ;)


"Økopelsen" (Kom jeg en enkelt gang til at kalde den, fordi den er meget grøn, og så har det hængt ved siden...) som jeg har strikket til mig selv, er helt anderledes end de andre pelse jeg har strikket.


Det er et andet garnmærke, som ikke er så kraftigt, så sjalet føles meget mere slasket. Jeg er sikker på at det nok skal blive brugt, men jeg strikker ikke af det garn igen medmindre det er tvingende nødvendigt.


Fakta:
Opskrift: Fra "Hjemmet" nr. 8/2008
Garn: "Fransi" fra Shoppel Wolle
Materialeforbrug: Ca. 3½ ngl. lime
Vægt: 169 gram
Pinde: Nr. 8

Her siler regnen ned i lårfede stråler, så det er ikke vejr til andet end indendørssysler. Der er nu linet op til tre forskellige slags boller... ;)


"Bagte billeder" kommer senere... ;o)



tirsdag den 24. april 2012

Amalie's kjole...

... er færdig...


Jeg vil kun vise lidt af den, da der også skal være lidt overraskelser til den dag den skal bruges...


Det har været et stort arbejde at sy den, da der selvfølgelig har været noget der sku' drille.


Jeg har aldrig rigtig været go' til det der med skråbånd, men det lykkedes ret godt denne gang, selvom der var et enkelt, der måtte pilles op og syes på igen inden jeg var tilfreds.


Den inderste del af kjolen har 11 år på bagen; det er den ene del af Anne's konfirmationskjole. Det yderste lag er tyl med roser fra Stof & Stil. Begge dele er ret praktisk at arbejde med idet ingen af delene trævler; så ingen problemer med løse tråde overalt... ;) Mønstret har jeg selv kreeret; det er en blanding af en model fra mit eget klædeskab, Amalie's egne idéer og valget af materialer. Vi er ganske godt tilfreds med resultatet, så det tør vi vist godt springe ud i en anden gang... ;-)

Der kommer flere billeder efter den 4. maj... ;o)

mandag den 16. april 2012

Mystic River...

... er på pindene...


Jeg synes garnet har en skøn farve, og det føles ganske godt i mine hænder; dog blev jeg noget bekymret, da jeg læste Birthe's indlæg om Drops Cotton Light.
Jeg har heldigvis ikke de store problemer med at strikke af garnet; det går rimelig hurtigt fremad og jeg har slet ikke de samme problemer som jeg havde med Muskat-garnet, som drev mig til vanvid...
Jeg har strikket en hel del i bomuld og hør, så jeg er muligvis bare blevet vant til at strikke i det "døde" garn. Derimod har jeg haft problemer med nogle slags uldgarn og andet er bare super dejligt; sådan er vi jo heldigvis så forskellige...


tirsdag den 3. april 2012

Projekt babyseng...

... er næsten færdig...
Der mangler lige en ny madras og sengelinned; så er den klar til at putte prinsessen i...


På onsdag skal den leveres og vi skal se det lille vidunder; nøj, hvor vi glæder os... ;o)


Det har faktisk været et omfattende projekt at lave sengen, som jeg ville ha' den. Der er næsten ikke det der ikke har været tænkt og forsøgt, og der er hentet "reservedele" flere sjove steder. Det fortæller jeg mere om på et senere tidspunkt...

torsdag den 22. marts 2012

Færdig strik...

Så er endnu en baby/barnetrøje røget af pindene.


Fakta:
Opskrift: Bumbo babytrøje, str. 18-24 mdr.
Garn: Red Heart fra Brugsen
Materialeforbrug: Ca. 3 nøgler rød, 7 røde knapper
Pinde: 2½ og 3
Vægt: 155 gram

Trøjen er mindre end opskriften foreskriver idét den er strikket i tyndere garn; den passer bedre til str. 12-18 mdr.
Mønstret på trøjen er hjemmekomponeret.

søndag den 19. februar 2012

Færdig strik...

Endnu et sjal er færdig...




Fakta:
Opskrift: Sjal fra Hendes Verden (Kan ikke huske nummeret, da opskriften efterhånden sidder på rygraden)
Garn: Kunstgarn fra Hjertegarn
Materialeforbrug: Godt 1½ nøgle brunmeleret
Vægt:165 gram
Pinde: Rundpind nr. 4 



mandag den 6. februar 2012

Færdig strik...

Så er det blevet tid til at vise lidt færdig strik... 

Den lille lyserøde pigetrøje er blevet færdig; den er nu klar til vores lille barnebarn der forventes at komme til verden sidst i april.


Fakta:
Opskrift: Bumbo Babytrøje
Garn: Bumbo Baby, 90% acryl/10% polyamid, lyserød
Str. 6-9 mdr (Jeg synes den er meget lille)
Materialeforbrug: Lige godt 2 ngl. garn og 6 små knapper.
Vægt: 114 gram.
Pinde nr. 2½ og rundpind nr. 3

Jeg har strikket ribben 1 cm længere end der stod i opskriften, og brugt en knap mere. Opskrift og mønster er meget enkelt, og trøjen er hurtig at strikke.


Sjalet, som sku' ha' været en julegave, er først blevet færdig nu. Jeg er ikke så flink til at hæfte ender og blokke, så det har ligget i kurven og ventet på at blive gjort færdig. Svigermor fik en anden julegave i stedet for, men hun skal selvfølgelig ha' sjalet alligevel... ;o)



Fakta:
Opskrift: Sjal fra Hendes Verden (Kan ikke huske nummeret, da opskriften efterhånden sidder på rygraden)
Garn: Strømpegarn, 60% acryl/40% uld, gammel rosa og råhvid, fra Netto.
Materialeforbrug: ca. 2½ ngl. gammel rosa og ca. 1 ngl. råhvid
Vægt:181 gram
Pinde: Rundpind nr. 3½

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails