Sider

torsdag den 23. januar 2014

December 2013

I sidste indlæg lovede jeg at berette lidt om den sidste måned i 2013, så det må jeg hellere gøre...
December startede stille og roligt, men den 5. fik vi besøg af "Bodil", som åbenbart mente, at vi skulle af med en tagplade...


Dagen efter sku' Kent til undersøgelse på sygehuset og jeg på arbejde, så vi måtte forlade huset, selvom der var åbent i taget. Heldigvis ku' vi hurtigt få en tømrer ud at udbedre skaden, så vi nåede ikke at få vand ind eller miste noget af det, vi opbevarer på loftet. Da det er et gammelt hus vi har, er der ingen undertag, så alt ville reelt ku' være fløjet væk, og flere tagplader blæst af; vi var dog så heldige at vinden drejede i den rigtige retning, så faren drev over.


Jeg havde pga. juletraditioner på arbejdet en del ekstraopgaver, så jeg måtte flekse lidt indimellem. Det er dejligt at ha' den mulighed, så jeg fik et par ekstra fridage i december.


Hjemme sku' der jo bages småkager og laves konfekt, der sku' købes julegaver og juletræ, pynt til kirkegården sku' laves og afleveres, og patienten transporteres her og der, så det var lidt af et puslespil, der sku' gå op. Et par af os blev ramt af et maveonde de sidste dage før jul, men det var dog kun kortvarigt.

Vi nåede det hele til jul og juleaften forløb stille og roligt herhjemme. Anne og Thomas, Maria, Michael og Emilie var her om eftermiddagen den 24.; de sku' alle videre til den anden del af familien, så vi var alene med de to mindste.


Juledagene hyggede vi os med film og strik; for en gangs skyld var der masser af tid til også at sove lidt længe ;)

Nytårsaften havde vi besøg af Maria, Michael og Emilie; det var rigtig hyggeligt. Jeg havde i god tid forberedt hvad vi sku' spise, så det var nemt at gå til. Jeg ville ikke stå i køkkenet hele dagen og aftenen; det har jeg gjort alt for ofte, men det er altså slut ;)
Menuen bestod af smørrebrød, bøf med spejlæg, lun leverpostej med det hele, frugt med creme og brownie med frugt og creme fraiche. Derudover havde jeg bagt kransekage, mandelhorn og kransekagekonfekt. Natmaden sprang vi let og elegant over, da vi havde spist både chips og småkager, så vi havde ikke det store behov for noget.
Klokken var hen ad 4 før vi kom i seng; da var vi også ved at være godt brugte ;)

1 kommentar:

Pia sagde ...

Tillykke med din nye pc :-)
Ulykkerne er ikke gået helt forbi jer, kan jeg læse. Heldigvis har I også haft fest og fornøjelser.
Jeg ved godt at man snart skal visiteres til alting, men at man ikke kan få udleveret et par krykker, evt. mod et depositum, går over min forstand. Hrmpf... det er for dårligt.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails