Sider

lørdag den 30. april 2011

En dejlig weekend...

... tog sin begyndelse fredag kl. 12...
Godt plantet i sofaen, med kakao og frugt samt strikketøj indenfor rækkevidde, nød jeg en stille eftermiddag sammen med Amalie foran fjernsynet.
Jeg er stor royalist, så selvfølgelig sku' det kongelige bryllup i England følges det meste af dagen. Desværre ku' jeg ikke være med fra starten, da den daglige formiddagstræning måtte passes, så jeg fik ikke set gæsternes ankomst til kirken og dermed heller ikke de fine kjoler.

Aftensmaden havde Amalie og jeg planlagt ned til mindste detalje: Hot dogs...!!! Nemt og hurtigt både at tilberede og indtage... ;o)
Senere på dagen sku' vi nemlig til "Open by night" i Hjørring, hvor vi sku' mødes med Anne og høre lidt go' countrymusik, som blev leveret af "Jambalaya Band". En af musikerne kender vi rigtig godt; det var ham der leverede musikken, da vi sidste år holdt kobberbryllups- og sommerfest.

Jeg var ved samme lejlighed på jagt efter en bluse der ku' matche min blondenederdel; minsanten om ikke jeg fandt én til kun 100 kr. Det var ski ikk' så tosset... ;o)

I løbet af dagen - imellem bryllup, aftensmad osv. lykkedes det at få klippet Amalie. Hun har ikke været meget for at blive klippet, da hun gerne vil ha' meget langt hår, men nu var det altså meget tiltrængt. Hun har et meget fint hår som slides meget af glattejern og diverse stylingprodukter, så nu måtte hun bide i det sure æble. Så frem med saksen - og vupti - fik vi en helt ny pige... ;o)
Mads var også en tur under saksen; han var tilnærmelsesvis ved at ligne en pige med sit ret lange hår. Nu er han også sommerklippet og klar til fest i morgen. Hans hår er dog ikke så nemt at se under hjelmen...

I dag lørdag har vi været i haven; der er meget der allerede trænger voldsomt til at blive gjort noget ved, da det gode vejr har fået ALT til at gro som bare pokker... Kent har slået græs og jeg har været i gang med ukrudt og nedfaldne grene; nu begynder det da heldigvis at ligne noget. Vi skulle nå så meget som muligt i dag, da vi hele dagen i morgen skal til NONFIRMATION med nogle nære venners datter.

Min bedste veninde og hendes mand har været her efter vores partytelt, glas, askebægre osv.; de skal ha' konfirmation den 8. maj, og har for et helt år siden lagt en reservation ind på alt vores festgrej.
Da vi sidste år holdt fest købte jeg glas til 60 personer, og jeg er i gang med at samle mere service. Vi har jo stadig et par konfirmationer og nogle runde dage, der skal fejres; og da vi har god opbevaringsplads er det ikke noget problem at samle sit eget grej sammen. Og det er noget billigere end at leje hver gang der sker noget i familien... ;o)

Jeg synes altså det er noget spøjst noget med en NONFIRMATION. Jeg kan slet ikke forestille mig at mine børn ikke sku' konfirmeres, og det kan de heller ikke selv. Amalie er allerede begyndt at planlægge og glæde sig, selvom der er et helt år til.
Det undrer mig, at man ikke kan købe telegrammer til nonfirmation, da det efterhånden er blevet ret populært; jeg har i hvert fald ikke fundet nogen, så jeg måtte købe et andet tillykke-kort eller selv fabrikere et. Den næste udfordring, der trænger sig på er, hvad man skriver i sådan et kort... Man kan jo ikke ønske tillykke med noget der ikke er foregået... Nå, men jeg har lagt hjernen i blød, og har fundet ud af hvad der skal stå i kortet... ;o)

Nu er vi dumpet om i hver sin sofa; vi er godt forspiste efter at ha' indtaget lidt lækkert fra Weberen, og meget trætte efter dagens gøremål. Min skulder er ikke særlig glad for at jeg har været så flittig i haven, så den knurrer noget af mig; det får jeg desværre at føle for alvor i morgen, men det må jeg leve med. Jeg kan jo nu en gang ikke bare sidde stille på min knap så flade mens den stakkels mand knokler rundt i haven; det forbyder min samvittighed mig - smerter eller ej...

God weekend...

5 kommentarer:

Jane sagde ...

Du har ret i at det er noget mærkeligt noget med en NONFIRMATION, altså jeg er af den mening, at har man fravalgt at blive konfirmeret, så er der ingen fest for hvad pokker er det man fejrer. Man kan da ikke fejre noget der ikke er, eller hvad???
Hvis mine unger ikke vil konfirmeres (hvad jeg ikke tror kommer til at ske) så kan de ihvertfald godt vinke farvel til fest, jeg holder ikke fest for at fejre ingenting! Men det er selvfølgelig bare min mening :-)

EnHeberg sagde ...

Sikke en travl weekend - men skøn.
Man kan vel kalde det en slags forårsfest, hvor det unge menneske samler familie og venner?
På kortet: Tak fordi du ville se os ;)
Sikke frisk du er, du lige selv griber saksen :)

Tanker skal der til sagde ...

Det er hyggeligt med de store Bryllupper der sendes i tv... Hvis jeg har tid kigger jeg også med, men i fredags skulle der laves kage.. Så kun lige lidt imens jeg indtog min frokost.

Om 14 dage er det konfirmationstid i Luggis klasse... Hun vil ikke konfirmeres... Hun tror ikke på noget og så vil hun ikke... Det er fint med mig, det er hendes valg.. Selv SKULLE jeg ... det ville mine forældre have... Jeg ville ikke have gjordt det hvis valgte var mit...

Her holder vi ingen fest... Hvad er der at fejre ???

Rigtig god søndag... Synes det er lidt for meget koldt i dag... Solen er her ,. men kold vind.. ævvv

Hyggehygge
Marianne

Fru Larsen sagde ...

Jeg må sige, at jeg er fuldstændig meget enig med Jane i dette der med nonfirmation. Ønsker de unge ikke at blive konfirmeret, jamen så er der heller ingen fest, for der er jo ikke noget at fejre!!!!
Med hensyn til havearbejdet, er det bare så skønt når man har været igennem hele haven og der ikke er en tot ukrudt at se. I har da vist begge fortjent at dumpe ned i de bløde gemakker:))

Britta sagde ...

Vi var til en super dejlig nonfirmation; dejlig mad, godt vejr og glade mennesker.
Vil lige skynde mig at nævne at det i dette tilfælde IKKE var fordi pigen ikke ville konfirmeres, men af helt andre grunde, at hun fravalgte konfirmationen men alligevel skulle fejres. Grunden vil jeg, af hensyn til familien, selvfølgelig ikke komme ind på, men jeg har i denne situation den største forståelse.
Under normale omstændigheder hvor unge mennesker bare ikke gider at blive konfirmeret eller ikke tror på noget, kan jeg ikke begribe at man skal fejre noget. Og jeg er bange for at jeg ville takke nej til en invitation til den form for nonfirmation; den fest vil jo udelukkende være for pengenes og gavernes skyld.
Og jeg fatter heller ikke at nogle forældre bare tilbyder ungen pengene i stedet for en konfirmationsfest; så er det jo igen kun penge det handler om...
Hm... Måske er jeg bare lidt gammeldaws indstillet... ;o)

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails